Online kurser - Hvilken software anbefaler jeg?

kajabi onlinekurser

 

Til lykke! Du har taget beslutningen om at ville lave dit eget online kursus. Nu er det store spørgsmål selvfølgelig ...

Hvilken software skal jeg bruge til online kurser?

Fuld åbenhed: artiklen indeholder affiliatelinks, hvor jeg får procenter af salget, hvis du køber produktet via mit link. Bemærk: Jeg anbefaler kun produkter, som jeg bruger eller har brugt i min virksomhed.

For at svare på dette har jeg lavet denne artikel, som hjælper dig med at vælge de forskellige former for software, som skal gøre det så let og enkelt som muligt at komme i gang med at lave dit første online kursus.

Her er en liste over typer af software, som man som minimum får brug for, når man vil i gang med at sælge kurser online.

  • Kursusplatform eller e-learningsystem - altså et sted, hvor dit kursus kan bo online (svarer lidt til et webhotel).
  • Landingpages eller landingssider som vi kan oversætte det til - altså en type side, som er designet til at få dine besøgende til at træffe ét bestemt valg (skrive sig op til nyhedsbrev eller købe et produkt).
  • Betalingssoftware - det der gør at du kan modtage penge online
  • Videohosting - selvom dit kursus 'bor' på din kursusplatform, er det ikke sikkert at dine undervisningsvideoer 'bor' samme sted. I så fald har du brug for videohosting.
  • E-mailudbyder med automation - software som hjælper dig til at styre, hvem der har meldt sig til og fra dit mailsystem og som kan sende til mange på én gang. Automation betyder, at du kan indstille mails til at blive sendt, når en bestemt handling sker. F.eks. en velkomstmail, når man har købt dit kursus.

Herudover er der en række typer af software, som du ofte kan få brug for. Tilføjelserne her er luksusversionen af det ovenstående:

  • Webinarsoftware - webinarer kan bruges til liveundervisning, men bruges ofte som en kombination af undervisning og salg. Du går på kamera og underviser i en lille time i det produkt, som du vil sælge. Til sidst forsøger du at sælge det til dine tilhørere.
  • Quiz-software - så du har mulighed for at gøre undervisningen sjovere at gennemføre og så du har mulighed for at kategorisere dine kursister.
  • Videoredigeringssoftware - hvis det ikke er indbygget i din computer, er det et must at have videoredigeringssoftware.
  • Leadgenerationsoftware - software som hjælper dig med at få flere til at tilmelde sig dit nyhedsbrev f.eks. i form af popups eller slide-ins.

All-inclusive eller byg-selv-løsning til online kurser?

Når du skal tage stilling til, hvilke typer software du får brug for, er det smart først at se på dine tekniske evner. 

Kan du kode? Har du let ved at få software til at tale sammen?

Hvis svaret til et af disse to spørgsmål er ja, så kan du fint vælge en byg-selv-løsning, hvor du køber forskellige typer software og sætter dem sammen.

Er du meget lidt teknisk anlagt?

Hvis svaret er ja, vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på all-inclusive-modellen, som har den fordel, at det hele er bygget for dig. Du skal bare uploade videoer og skrive beskrivende tekster til.

All-inclusive-modellen: Kajabi

Jeg har prøvet forskellige typer af kursusplatforme, og Kajabi (reklamelink) er klart den platform, jeg anbefaler, fordi den netop har alt indbygget.

Kajabi er let at bruge, og der bliver hele tiden udviklet på platformen efter brugernes ønsker, så i de tre år, jeg har haft min virksomhed på Kajabi, har jeg oplevet en markant forbedring af platformen.

Dette er indbygget i Kajabi (reklamelink):

  • Kursusplatform
  • Landingpages
  • Betalingssoftware 
  • Videohosting
  • E-mailudbyder med automation
  • Hjemmeside
  • Blog
  • Quizsoftware
  • Webinarløsning
  • Popups til at fange e-mailadresser

Billigste pris for Kajabi er pt. cirka 8000 kr. om året.

Byg-selv-løsningen til onlinekurser

Før jeg jeg skiftede helt til Kajabi, havde jeg min hjemmeside hostet et andet sted, og jeg havde kun kurserne hos Kajabi. 

Udover Kajabi betalte jeg for:

  • Wordpress-hjemmeside med blog og hosting: 900 kr. om året
  • Landingpages via Leadpages: 2450 kr. om året
  • E-mailudbyder hos Active Campaign: 3360 kr. om året

Det vil sige, at jeg havde udgifter for omkring 6710 kr. ved siden af Kajabi.
Disse udgifter har jeg nu skåret væk ved at have det hele samlet hos Kajabi.

Hvilke andre typer software kan du kigge på?

I Pen & Pondus bruger jeg ved siden af Kajabi også disse programmer:

  • Camtasia (reklamelink) til videoredigering
  • Vooplayer (reklamelink) til videohosting (ikke nødvendigt i Kajabi, men som du måske ved er jeg en sucker for fede features, og jeg fik Vooplayer på tilbud hos Appsumo (reklamelink))
  • Convertbox til leadgenerering
  • PostPlanner til at planlægge Facebookopslag
  • Later (reklamelink) til at planlægge Instagramopslag
  • WebinarNinja til webinarer (ikke min favorit, men købte den på tilbud hos Appsumo).

Hvad skal du så vælge?

Jeg har givet dig lidt at tænke over, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar under denne blogpost.

Uanset hvilke typer software, du vælger, så vil jeg anbefale dig at tænke grundigt over, om det er en midlertidig løsning eller om det bliver stedet for din virksomhed fremover.

Jeg ville ønske, at jeg var startet i Kajabi (reklamelink) med både blog, email og website, for det ville have gjort det meget mindre besværligt at skulle flytte både mennesker og indhold til et nyt sted.

De bedste hilsener

Lene Dybdahl

P.S. Prøv Kajabi gratis i 28 dage med mit reklamelink her
(længere prøveperiode end på Kajabis egen hjemmeside).

Skal du i gang med at lave kurser på nettet, så anbefaler jeg platformen Kajabi.

Du kan tilmelde dig via mit reklamelink ved at trykke på knappen herunder.
Som tak får du mit onlinekursus om at bruge Kajabi.

Få 30 dages gratis prøveperiode hos Kajabi her >>